Maleren Niels Bjerre

”Niels Bjerre er rammende blevet kaldt Vestjyden i dansk kunst. Med stor indlevelse har han skildret menneskene og landskabet ved Vesterhavet vest for Lemvig”.

Han var ud af den store Bjerre slægt, der stammede fra Sir ved Holstebro.

Selv var han født og opvokset i det lille højtbeliggende sogn – Engbjerg – med Harboøre som nærmeste nabo mod nord.

Det var også her han vendte tilbage til, hver gang han havde været ude i verden. Altertavlen i Engbjerg kirke er også hans værk.

Efter min opfattelse, har han været en af de dygtigste til at skildre vækkelsen på Harboøre sidst i 1800-tallet. Selvom han ikke var blandt de ”vakte”, og måske derfor, har han skildret menneskerne og miljøet, så man næsten fornemmer at være til stede.

Især billedet ”Guds Børn”, som ses her, er et af de største værker han har udført.

Det tog ham flere år at gøre billedet færdigt.

Han var begyndt på det først i 1890-erne, hvor han var med til fiskernes bønnemøder i Harboøre.

I 1893 druknede 14 fiskere på én nat ved Harboøre, deriblandt nogle af de mænd Bjerre havde brugt som ”modeller” til sit maleri. Familierne var herefter ikke begejstrede for, at han fortsatte arbejdet med billedet.

Aftalen blev alligevel, at han fik lov at fortsætte med det, mod at tegne protrætte af de omkomne redningsfolk efter fotografier. Det blev til 26 portrætter, som han forærede de efterladte.

Vi ved fra korrespondancen med flere kunstnervenner, at han ikke syntes han helt kunne få det sidste på plads, så vi skal helt frem til 1897, før han har dateret billedet.

Maleriet ”Guds Børn” var med på verdens udstillingen i Paris i 1900, som en del af det danske bidrag, og fik stor anerkendelse, bl.a. en bronzemedalje.

Det er naturligvis ikke en fyldestgørende biografi om den store maler fra Engbjerg. Derfor vil jeg henvise til bogudgivelser om ham og hans kunst, her i blandt ”GUDS BØRN” udgivet af Lemvig museum i 2011.