De Gamles Hjem

”Hvor klinger Ordet godt i danske Øren, netop fordi det falder i saa god Samklang med vort Folks Traditioner. Dette Ord dækker fuldt ud den Betydning, som hele vort Folk ønsker skal lægges i Fostaaelsen af - DE GAMLES HJEM - det Sted, hvor vort Lands gamle tryg kan se deres Livsaften i Møde, tryg i hvert Fald overfor det daglige Brød og de daglige Livsfornødenheder”.

Sådan udtalte Fru Redaktør Mortensen sig i 1943, om Holstebros stolthed - DE GAMLES HJEM. Hun var formand for aldersrenteudvalget i Holstebro.

Hjemmet var taget i brug i 1915, hvor 25 gamle rykkede ind i det nybyggede hjem. Mange kom fra usunde kælder- og utætte kvistlejligheder, så det var en meget stor bedring af deres livskvalitet.

Man kan også se i aviserne fra dengang, at det var så populært for de gamle at tage ophold her, at man allerede i 1918 måtte gennemføre en ret væsentlig udvidelse.

Først var det min oldefar, der blev enkemand i 1929, og det var jo ikke så ligetil for en mand på den tid at blive alene, så han kom til at leve de sidste år på hjemmet.

Min farmor havde ophold der fra 1961-70.

Med de visitationsregler vi har i dag, ville hun sandsynligvis ikke være blevet visiteret til hjemmet. Hun var lige fyldt 65, da hun blev enke og var træt og slidt efter et liv, hvor det daglige brød hver eneste dag var en kamp at holde på bordet. De 15 børnefødsler havde også slidt på hende.

Hun prøvede i nogle få år at bo i forskellige lejligheder i byen, men med lidt god vilje fra kommunens side, fik hun som 70-årig ophold på DE GAMLES HJEM. Det blev nogle rigtig gode år, hvor hun ikke skulle tænke på noget ud over at få dagen til at gå.

Det var også en anden tid for plejehjemsbeboere, da langt de fleste stadig var nogenlunde raske og rørige og kunne tage på udflugter sammen. Der var f.eks. en ældre mand der havde sin bil med og kunne køre eftermiddagstur med sine medbeboere.

”Mange af de gamle, som er ved forbavsende godt humor, foretager daglige spadsereture rundt i byen, ud for at hilse på gamle Venner og Bekendte. Der er naturligvis folk, for hvem disse daglige ture rundt i Byen er blevet den daglige fornødenhed, hvor der spørges nyt og udveksles meninger”.

”Beboerne paa De Gamles Hjem får hver Uge 1,25 Kr. til småfornødenheder. Det er jo ikke mange penge, når der skal købes lidt tobak til mændene, lidt kaffe og småkager til damerne, så der må holdes hus med småpengene”.

Jeg mener det var 75 kr. om måneden i 1960-erne.

Ja – det var jo en anden ældrepolitik, for ikke så mange år siden.