Befrielsen af Bovbjerg

Vi kender alle til dagene efter befrielsen på Bornholm. Mindre kendt er det, at også i Ferring/Bovbjerg måtte man også vente nogle dage på freden.

Johannes Kaasgaard, som jeg omtalte her i sidste uge, har fortalt dette om befrielsen i Ferring:

Det var nogle mærkelige dage, der fulgte efter den 5. maj 1945. Tyskerne "rendte" jo ikke sådan lige hjem.

Natten mellem den 6. og 7. maj var der underlig nok et forfærdeligt skyderi.

Vi troede, at det var tyskerne, der morede sig med at skyde deres sidste krudt af.

Det skulle vise sig, at det var noget ganske andet.

I krigens sidste år havde russiske og polske krigsfanger fået valget mellem at forsvinde, eller gå i tysk tjeneste som soldater.

Ved befrielsen var der stadig mange af de soldater i Ferring.

De boede næsten alle på Bovbjerg Badehotel og i selve Ferring.

De tyske soldater boede på Bovbjerg Fyr og i Dybe.

Nu ville de polske og russiske soldater hævne sig på de tyske officerer, som havde snydt dem for en del af deres rationer, bl.a. af cigaretter.

Dertil kom, at de jo var tvunget med i krigen, og ville blive betragtet som landsforrædere når de kom hjem igen.

Det blev til voldsomme kampe ved hotellet og jeg mener, at der blev dræbt syv tyskere og én russer.

Russerne og polakkerne fik magten i byen og de arresterede de tyske officerer, som de anbragte ’bunkers’ udenfor Ferring.

Næste formiddag ringede jeg om på centralen for at spørge, hvad der var i vejen og svaret var:

"Uha bette Johannes kom endelig æ herom, de skyder sådan og de siger, at de nu vil til at skyde med kanoner oppe fra æ fyr."

Alligevel cyklede jeg derom og gik ind i Brugsen.

Der stod en russisk soldat derinde med sit gevær.

Pludselig kom der en tysk officer på motorcykel fra Dybe. Han stoppede lige uden for butikken.

Russeren der var inde ved os, gik ud med det samme.

Straks den tyske officer på motorcyklen så ham, tog han fat i en håndgranat og skulle lige til at smide den mod os.

Men "vores" russersoldat var hurtigere.

Han rettede geværet lige op i ansigtet på tyskeren, og han overgav sig uden yderligere. Også han blev ført op i bunkeren.

Nu ville jeg hjem. Jeg turde simpelthen ikke være deromme længere.

Da jeg kom hjem var naboen her. Vi stod i kostalden og talte om, hvad der var sket og i det samme kom der en polsk soldat ind til os.

Han havde to revolvere med. Han ville vi skulle tage en hver, og så hjælpe med at skyde tyskerne, men vi skulle ikke nyde noget.

Hvordan freden igen blev oprettet, ved jeg ikke. Men næste dag kunne vi se de fleste soldater forlade Ferring.

Det var tydeligt, at det var en slagen hær, der nu forlod os.

De kom slentrende med bylter, ting og sager på trækvogn og enkelte heste køretøjer.

Det sidste vi så til dem var da de forsvandt ned mod Trans. Så kunne vi også fejre befrielsen.

Citat fra Lemvig Folkeblad onsdag den 9. maj 1945:

"Begivenhederne i Ferring, har det været vanskeligt at få helt opklaret. Efter hvad hotelejer K. Bjerre fortæller, opstod striden mellem russere og tyskerne derved, at en russisk overløjtnant natten til mandag blev skudt af en tysk underofficer. Denne blev så senere fundet af en russer, der skød underofficeren efter en kamp på maskinpistol i hotellets gård. Kampen blev fortsat hen på formiddagen. En afdeling tyskere blev drevet ned i en bunker, som russeren belejrede og flere tyskere blev skudt (7 i alt). Vi har prøvet at være i tysk koncentrationslejr. Vi vil ikke prøve det igen. Russerne der havde været i Ferring, ca. 150 mand i alt, var i går eftermiddag begyndt at trave øst på, men en tid efter kom de tilbage og tog syd på."